Sådan passer og plejer du bedst din tatovering
Der er mange meninger om, hvordan du bedst passer og plejer din nye tatovering.
Denne plejevejledning er baseret på vores egne erfaringer, og gælder både tatoveringer lavet med maskine og håndstik.
Vask hænder HVER gang du gerne vil røre ved din tatovering.
Smør din tatovering ind mindst én gang dagligt i fed creme, der holder såret friskt og smidigt, så hudens skorpe ikke sprækker under helingen.
Vi anbefaler, at du bruger en penthanol creme de første uger, mens såret lukker sig.
Når såret har lukket sig om tatoveringen kan du begynde at bruge en fed fugtighedscreme UDEN parfume og parabener til at holde skorpen og huden smidig.
Vask din tatovering dagligt for overskydende blæk, blodrester og afskallede hudrester. Du må gerne gnubbe mildt, mens du vasker tatoveringen, men INGEN SKRUBNING, hverken med hånden eller med klud/svamp!
Du må ALDRIG klø i din tatovering. En smule gnubben for døde hudceller og overskudsblæk er i orden, når du vasker tatoveringen eller smører den ind i creme, men INGEN negle – det er rene bakteriebomber.
Undgå sol og andre former for UV-stråling fra eksempelvis solarie. I helingsperioden skal tatoveringen holdes HELT VÆK fra sollys.
Efter heling SKAL tatoveringen være smurt ind i et tykt lag faktor 50 solcreme UDEN parfume og parabener, når du er ude i solen.
Er du ude i solen hele dagen, anbefaler vi, at du helt tildækker din tatovering.
Hold tatoveringen fra chlorvand og saltvand – altså INGEN besøg til stranden eller i svømmehal, mens din tatovering heler. Vandet er både fyldt med bakterier og kemi (salt/chlorin), som er skidt for din tatovering, mens den heler.
Vær ekstra opmærksom, hvis du arbejder i et miljø, hvor du kan blive udsat for bakterier og infektionssygdomme. Her er det ekstra vigtigt at holde din tatovering afdækket og sørge for at vaske din tatovering, når du kommer hjem.
Vi anbefaler, at du altid tjekker, om din tatovør er registreret, inden ud bestiller tid.
Nordic Tattoo Randers er registreret og underlagt kontrol fra Sikkerhedsstyrelsen, som sikrer, at vi lever op til basale hyghiegne regler